Lidt skriveri

Det der rumstrerer i mit indre.

Sandheden
Shim
Shim
Súsanna Vígdá.   
Mikudagur 3. oktober 2007, kl. 09.30
191/130 - Meiningar
Lurta eftir grein< A>
Shim
På Færøerne er man opvokset i at tro på Bibelen. Vi har hørt præster, missionærer og andet godtfolk fortolke og fortælle fra denne fantastiske bog. Vores lands regler er baseret på Bibelen, på de 10 bud.
Hvis vi nu tænker tilbage i tiden til kejser Konstantin (272-337e.kr). Kejser Konstantin legaliserede den kristne tro og guddommeliggjorde Jesus, og samlede den Bibel, vi i dag baserer vores tro på. Der var skrevet hundredvis af evangelier, men kejser Konstantin, sammen med præster og andre lærde, censurerede i disse og udvalgte dem, der skulle være i Bibelen. Altså bestemte de, hvad vi skulle læse og tro på. De bestemte hvilken retning vores tro skulle have. Er det ikke indoktrinering? Er det ok, at en kejser, der ikke selv havde denne tro, skulle lægge fundamentet for den kristne tro?
Hvorfor stiller jeg disse spørgsmål? Jo, jeg undrer mig tit over folks fordømmelse af andres tro. Skal andre diktere, hvordan det enkelte menneske skal tro? Hvordan det enkelte menneske skal opfatte og forstå det at være troende? Er det Sandheden at være kristen? Er det Sandheden at tro på Bibelen? Er det Sandheden at tro på Koranen eller Toraen? Er det Sandheden at tro på det, som bogstaveligt står? Jo, det er sandhed for dem som er overbevidst om at det er Sandheden. Alles sandheder skal have respekt. Mennesker har jo taget en beslutning om, at dette er deres sandhed. Men kan Sandheden være individuel? Ja, mener jeg, og det med et stort JA! Vi er kommet på jorden med forskellige udgangspunkter.
Vi har alle forskellige forudsætninger, og vi har alle forskellige virkeligheder og forskellige personlige erfaringer. Ud fra disse forskelligheder og virkeligheder har vi egen sandhed. Sandheden om ophavet, om prægningen af vores miljø, prægning af opvæksten og opbygningen af egen identitet. Dvs. min sandhed er forskellig fra din sandhed, da vi har hver vores udgangspunkt. Desuden har vi fået den store gave fra Vorherre, kaldet Den Frie Vilje. Dette er også en stor sandhed som forudsætter et kæmpe ansvar. Hvis vi lever i respekt for landets love, samt i respekt for det enkelte menneske, lever vi så ikke et godt liv? Hvis vi vælger at respektere vores egen tro, om det så er at følge Bibelen og at tale med ånder, samtidigt med at vi respekterer andres valg af tro, lever vi så ikke et godt liv?
Hvem bestemmer, hvad vi skal tro? Er det præsterne, imamerne, missionærerne eller os selv? Kan vi tillade os at stå foran Gud, når den tid kommer og sige, jeg levede ikke efter min sandhed, men efter den sandhed, som andre mente var sandheden? Har vi da taget ansvar for eget liv? Eller har vi blindt fulgt andres sandheder? Hvad skete der med egen sandhed? Står præsten, imamen eller missionæren sammen med os foran Gud og forsvarer, hvorfor vi nu tror det vi gør? Svarer de på spørgsmålet, om hvorfor vi fulgte andres tanker om troen og ikke gjorde vores egne tanker og fulgte dem? Om hvorfor vi ikke tog ansvaret for vores egen sandhed?
Hvor er selvrespekten henne, når vi lader fordømmelsen af andres tro, udgydes fra vores sind og mund? Og hvor er respekten for det enkeltes gave fra Gud: Den frie vilje?
Som den sorte amerikanske forfatter Maya Angelou siger: ”Man gør hvad man ved, når man ved bedre, gør man bedre!” og som min mor altid sagde ”Føles det rigtigt for dig, så er det rigtig for DIG!”
Min sandhed er min og min alene. Jeg alene skal dømmes af Gud og det samme skal du.
Guds lys og kærlighed til jer alle!

Súsanna Vígdá
Clairvoyant
Shim
Shim
Lurta eftir grein< A> Meyla grein< A> Skriva út< A>
Shim www.dimma.fo
--------------------------------------------------------------------------


Tanker er det der giver dig succes, og tanker er det der giver dig nederlag.

 
Tankernes magt.

 

Det mest magtfulde i denne verden er tanker. Tanker er den energi der styrer universet

Kan du huske, da du som usikker teenager stod foran spejlet? Kan du huske, hvad du syntes var smukt ved det du så i spejlet, eller hvad der var mindre smukt? Hvad og hvem tog den beslutning? Jo, det var dine tanker. Du besluttede med dine tanker, at fortælle dig selv, hvad du kunne lide og ikke kunne lide, ved dig selv.

Tankerne styrer vores følelser. De styrer om vi føler os smukke eller ej, kloge eller ej, succesrige eller ej, og vi kan blive ved. Nogle gange er det andres tanker, som ved en intention bliver sagt højt og får dig til at tænke anderledes om dig selv. Du afgiver din magt til andres tanker. Dine tanker overtager deres tanker, og tager dem til dig som din sandhed.

Et af mine mantraer er et citat af Eleanor Roosevelt: ”Husk ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig uden din tilladelse” Dine tanker styrer om andres intentioner og tanker omkring dig, skal påvirke dig.

Et af universets regler er tiltrækningsloven. Vi kender den som: Det du giver ud, får du igen.

Når man lægger sine tanker og energi i én ting, så giver universet dig det tilbage. Jeg er sikker på, mange af jer har bekymret jer om økonomien. Måske har I gang på gang fortalt jer selv disse ord ” Hvordan pokker skal jeg tjene nok, så jeg kan betale alle disse regninger?” I har ladet det køre rundt i hovedet og hvad sker der sidst på mdr.? Der er ikke nok penge til alle regningerne. Lyder dette underligt?

Jeg har et eksempel her. En af mine kusiner sagde altid til mig, som barn og teenager:” Du bliver aldrig gift og får aldrig børn. Du er for fed og ingen vil have dig!” Heldigvis troede jeg ikke på det. Men hvad skete der. Jo min kusine sendte disse tanker ud så mange gange. Hun blev aldrig gift, fik aldrig børn og er ikke af den tyndeste slags. Hvad skete der med mig? Jo skam gift 2 gange.

Fik 2 børn og et 1 barn i gave. Dette fortæller jeg ikke for at være skadefro, jo måske lidt, man er vel et menneske;-), men giver en forklaring på universets tiltrækningskraft.

Mine tanker holdt mig væk fra Færøerne i 7 år. Mine forældre var væk, så derfor var der ingen grund til at tage tilbage til Færøerne. Tankerne om Færøerne, som et stærkt kristent samfund, hvor der ikke var plads til en clairvoyant, med en anden livsfilosofi, end den som kirken prædiker, holdt mig på afstand. Mine tanker var negative og fuld af fordomme.  Men for nogle år siden gik det op for mig. Jamen det var mine tanker, der sendte negativ energi ud. Jeg tænkte jeg nok blev kaldt for djævlens værktøj osv osv. Og tænk, det gjorde jeg også af nogle. ”Hvad man giver ud, får man igen!”

Jeg ændrede min tankegang. Jeg slap mine fordomme. Det var mine tossede tanker. Dem kunne jeg styre.

Da jeg begyndte at vise den sande jeg, for færingerne og vendte mine negative tanker til positive tanker, så mødte jeg den ene skønne færing efter den anden, som havde samme livsfilosofi som jeg. Jeg mødte også mange skønne færinger, som rystede på hovedet af mine overbevisninger, men som udviste respekt for dem, selv om de var dybt uenige. Igen er dette et tegn på tankernes magt.

 

Brug din energi på, hvad du virkelig ønsker dig. Lad være med at bekymre dig. Bed og du skal få.

 

Thoughts become things... choose the good ones! ®
© www.tut.com ®


 
--------------------------------------------------------------------------


Is there anybody out there?

Der er så meget mere mellem himmel og jord, end hvad vi overhovedet kan begribe.

En ting er helt sikkert, det er, at alt består af energi. Hver celle i vores krop er energi. Tanker er energi og kommunikation er energi.

Mennesket har en meget tung energi, derfor har vi denne tætte fysiske krop med en meget lav frekvens. Forestil dig en flymotor på et gammelt DC3 fly. Når motoren står stille, så kan du se propellen, hvorimod er motoren i gang, så kan du ikke se den, så hurtigt går det. Det er det samme med vores venner på den anden side, eller HJEMME som nogle kalder det. Deres energi og frekvens er på et meget højere plan end vores. Derfor kan vi ikke se dem. Når vi højner vores frekvens og de på den anden side, sænker deres, kan vi kommunikere med hinanden.

 

Gary Zukav, en amerikansk åndvidenskabelig forfatter, forklarer i sin bog ”Hvor sjælen har sæde”, om de femsensoriske og de multisensoriske mennesker. Han deler mennesker i 2 grupper ud fra hvordan vi sensorisk er opdelt. Der er mennesker, der ikke oplever andet end hvad det opfatter ud fra de 5 kendte sanser: høre-, lugte-, smage-, se- og følesansen. Disse mennesker samler erfaringer og resonerer via disse sanser. Få af dem stoler på den 6. sans, også kaldet intuitionen. Disse mennesker skal have fysiske beviser på så godt som alting.

 

De multisensoriske mennesker oplever med mange flere sanser. For dem er det naturligt at stole på den 6. sans. For dem er det naturligt at kommunikere med andre væsner, når ved hvordan det skal gøres. For dem er det en selvfølge, og de behøver ingen fysiske beviser.

 

De fleste mennesker vil gerne tro vi har en skytsengel. Det har vi skam også, endda op til flere engle med forskellige formål. Der er en hær af hjælpere omkring os hele tiden, og venter på at vi beder om hjælp. Denne hjælp foregår kun på det tankemæssige plan. De går ikke og overvåger, hvad vi laver på det fysiske plan. Hvad er disse engle så for nogen væsner? Ja, de har alle en arbejdsbeskrivelse. Det er åndelige vejledere som hjælper dig omkring din fysiske udvikling, en på din åndelige udvikling, en på din økonomiske udvikling og vi kan fortsætte.

Indtil videre har jeg tæt samarbejde med 8 forskellige vejledere. Desuden har jeg en dørvogter, som kun lukker dem ind, der er relevante for den situation, jeg er i.

 

De informationer vi får via denne kommunikation er altid korrekte. Det er så mediets opgave at få viderebragt disse informationer. Men så kommer det menneskelige aspekt ind. Vi er ikke altid så gode til at fange informationerne og videreformidle dem. Vi er blot mennesker med fejl og mangler.

Alle kan kommunikere med den anden side. Man kan få hjælp til at lære det, eller man kan sætte sig ned i ro og mag og lytte. Stole på de informationer du 

 

Hvad kan vi så bruge denne kommunikation til? Ja, det er op til det enkelte menneske. Vi har jo fået gaven: ”Den frie vilje” Så vi kan vælge selv, hvad vi vil med denne kommunikation.

 

I nov. 06 var journalisten Niels Uni Dam til en clairvoyance, på baggrund af en artikel, han ville skrive om undertegnede. Hans fortolkning af clairvoyancen var, at det var en form for terapi og gode råd. Sådan kan man jo godt bruge den. Andre bruger det som et kærligt skub til at komme videre i livet. Andre for at finde deres potentialer og igen andre bruger det, for at komme i kontakt med deres kære afdøde.

 

 

 

Når du nu sidder der, og enten mærker genklangen i din krop eller ryster på hovedet af det hele, så tænk over dette: Vi lever i et univers der er uendeligt. Ud af denne uendelighed er der uendelige stjerner og planeter. I dette uendelige univers, er der en lille mini makro nannoskopisk planet, hvor der bor ca. 5,5 mia. mennesker. Og så er det det?

 

Engang spurgte videnskabsmændene ” Findes der levende væsner, som man ikke kan se med det blotte øje? Nej! Var svaret og man lavede mikroskopet. Videre spurgte man, ” findes der levende organismer, som ikke kan ses i mikroskop? Nej! Var svaret og man opdagede molekyler. I dag kan man se mini makro små atomer i de mest specialiserede mikroskoper. Og udviklingen fortsætter.


Så bare fordi man ikke kunne se det, med det blotte øje, var ikke det samme som at disse atomer ikke var der. Det er det samme med den anden side. Bare fordi vi ikke kan se dem, er det nødvendigvis ikke det samme, som at de ikke er der.

 

Dan Brown skrev det så smukt i sin bog Da Vincie Mysteriet ” Videnskaben er den palet, som Gud brugte da han skabte universet!”

 

Vær åben. Ellers går du glip af så mange fantastiske ting.

 

Súsanna Vígdá

 


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE